Akrylnegle er en smuk og alsidig løsning

Akrylnegle er en smuk og alsidig løsning

3. marts 2020 Slået fra Af admin

Neglelak er ofte den prik over i´et, der fuldender din stil og dit personlige udtryk. Du kan lege med forskellige farver, der enten står i kontrast til dit tøj eller fremhæver en særlig farve. Og neglelak, f.eks. Akrylnegle, findes i rigtigt mange farver, med spændende tilbehør som f.eks. stickers, glitter og små perler. Kun din egen fantasi sætter grænser for hvor smuk neglene bliver. 

Der er efterhånden kommet mange nye neglemetoder til, som er langt mere holdbare end traditionel neglelak. Almindelig neglelak kan være ret besværligt og tidskrævende at tage på og resultatet er ikke altid så tilfredsstillende. Det kan være vanskeligt at påføre lak med en pensel ordentligt, neglelakken tørrer langsomt og kan blive skadet, inden den hærder.

Akrylnegle er en rigtig god og holdbar løsning, som du kan overveje som alternativ. Akrylnegle laves ved at påføre en væske sammen med et hærdende pulver ovenpå din naturlige negl. Det kræver en smule øvelse at lægge akrylnegle, men når du først har prøvet nogle gange, er det ikke svært, og du får et rigtigt flot og meget holdbart resultat i forhold til traditionel neglelak.

Der findes forskellige startsæt til akrylnegle: Hvis du er nybegynder og skal lægge dine akrylnegle for første gang, anbefales det at du vælger en akrylvæske med langsom tørretid. Vælg samtidig et startsæt til nybegyndere, hvor der er en udførlig trin-for-trin vejledning. Når du er blevet mere øvet i at lægge dine akrylnegle, kan du købe væske med medium og hurtig tørretid, og på den måde tilpasse tørretiden, jo dygtigere du bliver til at lave dine negle. 

Akrylnegle er en nænsom og skånsom løsning til at opnå smukke negle, fordi de nemt kan fjernes med acetone, og ikke behøver at blive filet af. Men når du fjerner neglene igen, så sørg for at have god udluftning, da acetone er en opløsningsvæske. 

Du har rigtigt mange valgmuligheder, når du skal lægge akrylnegle: Du kan vælge mellem et væld af smukke farver, der er heldækkende og ensartede. Eller måske foretrækker du et mere transparent udseende, i så fald kan du vælge en mere gennemsigtig farve. Du kan også gå over i en glitterfarve eller købe holografisk pulver for et mere markant look. 

En anden dejlig fordel ved akrylnegle er at de er 8 gange så holdbare som dine egne negle. Du beskytter derfor dine egne negle, hvis du bruger akrylnegle. 

Når akrylneglene er lagt, er det en god ide at være lidt forsigtig det første døgn. Tag gerne handsker på for at beskytte neglene, hvis du skal i haven eller lave andre praktiske gøremål i hjemmet. Efter et døgn er akrylneglen helt hærdet og holder længe, med et smukt resultat.